Anglofil.dk

En East End walk & pub crawl

 Jeg havde i marts 2014 fornøjelsen af at tilbringe en eftermiddag og aften med kombineret vandring og pub crawl i Londons farverige og historiske East End, med sine århundrede gamle immigrant-miljøer og de gamle dokområder langs Themsen.

Et godt udgangspunkt for en gåtur i East End er stationen Liverpool Street Station, som kan nås både med såkaldt “overland”-tog eller med Tube (undergrund). Kryds lige over den travle Liverpool Street til Middlesex Street, og følge denne nogle hundrede meter til Wentworth Street. Hvis du er her en søndag formiddag, er Middlesex Street fyldt med primært asiatiske gadesælgere med et hav af tekstiler, farverige kjoler, billige skjorter og enormt populære små madboder, hvor køerne i sig selv kan bugte sig 100 meter ned af gaden. Er du her mandag til fredag, ligger markedet “kun” på Wentworth Street, stadig stemningsfuldt, men noget mindre travlt. De to gader som helhed omtales ofte som “Petticoat Lane”-markedet. Lørdag er begge markeder lukket. Trods nærheden til højhusene i Londons finansdistrikt lige bag Liverpool Street, er der i dette område en del bevarede huse fra Victoria-tiden (anden halvdel af 1800-tallet), som kan give en idé om hvordan, der så ud, dengang Jack the Ripper var på spil i netop dette – dengang meget fattige – område i efteråret 1888. Det er også dette område, som Jack London beskriver i sin bog fra 1903 “The People of the Abyss”.

Petticoat Lane-markedet på Wentworth Street

Petticoat Lane-markedet på Wentworth Street

For enden af Wentworth Street ligger Commercial Rd. Gå et par hundrede meter op ad den, og du har på venstre side det store Old Spitalfields Market på venstre side, og Christ Church-kirken og Ten Bells pubben på højre side. Markedet er overdækket og efter sigende et af de bedste blandede markeder i England. Christ Church-kirken fra ca. 1720 er nærmest ikonisk og synonymt med Whitechapel og Spitalfields-områderne. Ten Bells Pubben har ligget på stedet siden 1700-tallet, og har en ganske special stemning. Der er gjort en indsats for at bevare Victoria-tiden, og den er dekoreret med victorianske klinker indvendigt. Den er ikke særlig stor, men meget populær. Trappen ned til toiletterne kunne også sagtens virke som om, den er 150 år gammel og toiletterne er noget for sig…

Christ Church, Spitalfields

Christ Church i Spitalfields

Indgangen til den gamle Ten Bells pub

Indgangsdøren til Ten Bells pubben

Gå øst af Fournier Street (med sine gamle huse på venstre hånd) til du når Brick Lane. Gaden kan føre sin historie helt tilbage til det 15. århundrede, og har set mange forandringer i tidens løb. I 1600-tallet var der en stor indstrømning af franske huguenotter, i 1800-tallet flyttede mange østeuropæiske jøder hertil og fra 1950 og fremefter er gaden næsten komplet overtaget af Bangladeshiske indvandrere. Gaden har en enorm koncentration af (efter sigende) fremragende Curry-shops, men har også et par af Londons bedste Bagel-shops – prøv en med Cream Cheese og laks, hvis de ofte lange køer ikke afskrækker dig.

Fortsæt sydpå, til du når hovedstrøget Whitechapel Road, og gå nogle hundrede meter mod øst. Her finder du, på sydsiden, det gamle og gigantiske Royal London Hospital. Hospitalet har ligget på stedet siden 1750erne og den gamle hospitalsbygning ud mod Whitechapel Road er næsten lige så gammel. Bagved ses den nye del af hospitalet med sin moderne blå facade, som for alvor har ført komplekset ind i den 21. århundrede. De nye bygninger har kostet over £1 mia. og er åbnet i løbet af de sidste par år. Kontrasten mellem den gamle bygning foran og de nye bygninger bagved er et fascinerende, om end ikke særlig kønt syn. Gaden er i øvrigt enormt farverig og fyldt med muslimer og hinduer af alle slags, fra de mest konservative og tillukkede i kjortler og hijab, til unge i moderne og farverige kjoler og smykker. Umiddelbart overfor hospitalet er der en butik med fine smykker og alkohol-fri parfume fra Abu Dhabi.

Det gamle Royal London Hospital - det nye blå højhus skimtes i baggrunden

Det gamle Royal London Hospital – det nye blå højhus skimtes i baggrunden

Gå lidt tilbage og fortsæt sydpå ad New Road – i nr. 23 blev det første indendørs møde i “Christian Mission” afholdt i 1865. Organisationen skiftede senere navn til Frelsens Hær, som eksisterer i dag. Fortsæt til du når Commercial Road, og følg denne vestpå til Henriques St.

Henriques St. hed tidligere Berner St. men blev i 1900-tallet opkaldt efter den jødiske filantrop (Sir) Basil Henriques. I 1888 blev et af de bestialske Ripper-mord begået i en indkørsel til en gård på Berner St. – selve gården og porten er dog for længst væk. Det var i marts 2014 stadig muligt at se en bygning fra samme tid stå ved siden af en ryddet hustomt på venstre side af vejen, ca. 20 meter fra Commercial St, men ellers er størstedelen af vejen forandret til ukendelighed.

Et af få tilbageværende gamle huse på Henriques Street

Et af få tilbageværende gamle huse på Henriques Street

Fortsæt til enden af Henriques St og følg højresvinget af Boyd St. til du når Back Church Lane. På hjørnet af de to – med indgang fra Back Church Lane, ligger den lokale pub the Dog and Truck, en meget anderledes oplevelse end flere af de mere kendte, historiske (men også turistprægede) pubber i området. Dog and Truck er en ægte lokal oplevelse, ikke vildt køn, men med et lokalt og snakkesagligt klientel, mulighed for lidt billard eller dart og ikke alt for dyre øl.

Fortsæt sydpå af Back Church Lane indtil lige før du når jernbanebroen. På venstre hånd ligger Pinchin Street og den oprindelige jernbaneviadukt – i en af de første hvælvinger på højre hånd blev i september 1889 fundet en hovedløs kvindetorso. Der blev spekuleret i, om Ripper’en havde været på spil igen, men de fleste eksperter har siden afvist, at der skulle være tale om den samme gerningsmand. Offeret blev aldrig identificeret og gerningsmanden aldrig fundet.

Den gamle jernbaneviadukt langs Pinchin Street

Den gamle jernbaneviadukt langs Pinchin Street

Derpå syd under jernbanebroen (nyd arkitekturen) til B126/Cable Street og vestpå igen ca. 150 meter til Dock St, som følges mod syd. Fortsæt over The Highway (tidligere the Ratcliffe Highway) og videre sydpå af Vaughan Way som fører dig ind i Wapping-distriktet. Wapping er som en anden verden, sammenlignet med det East End man lige er kommet fra. Efter nogle hundrede meter kommer man til renoverede og i nogle tilfælde nybyggede rækkehuse, en dekorationskanal (Ornamental Canal) langs husene på venstre side ad Vaughan Way, og grønne arealer ind i mellem. Det kan minde om en af de mere velhavende London-forstæder længere ude, men har samtidig bevaret en tydelig kobling til de gamle dokker og livet omkring flodet som har præget Wapping i århundreder.

Dekorativ kanal langs rækkehuse i Wapping

Dekorativ kanal langs rækkehuse i Wapping

Fortsæt af Vaughan Way og enten Sampson Street eller Knighten Street, til du når Wapping High St, som er sidste vej før Themsen og fyldt med de dokke og administrationsbygninger, hvor skibe i århundreder har lagt til eller fået klaret deres papirer. Nogle hundrede meter mod øst ligger Town of Ramsgate, efter sigende den ældste eksisterende pub ved floden. Selve pubben er ganske smal og med en lille smal gård med borde ud mod Themsen, men meget stemningsfuld og lidt mindre turistet end et par af de større pubber længere mod øst. Nyd udsigten fra gården over en pint.

Town of Ramsgates smalle gårdhave ud til Themsen

Town of Ramsgates smalle gårdhave ud til Themsen

Fortsæt derefter yderligere nogle hundrede meter til The Captain Kidd, en noget større pub, som byder på et hyggeligt interiør, billige priser og en fremragenede udsigt enten indefra eller fra den store gårdhave. Pubben er opkaldt efter piraten William Kidd, som blev henrettet ved Execution Dock i Wapping ud mod Themsen – det præcise sted er desværre ukendt i dag, men det var formentlig ganske tæt på den pub, som i dag bærer hans navn. Hans liv blev efterfølgende hængt til skue i tre dage ud mod Thamsen, dog ikke ved Wapping men ved Tilbury Point længere ude mod havet.

Udsigt over Themsen og til Canary Wharf fra the Captain Kidd

Udsigt over Themsen og til Canary Wharf fra the Captain Kidd

Ca. en halv kilometer længere nede, ad vejen Wapping Wall, kommer så The Prospect of Whitby, opkaldt efter det berømte skib af samme navn, og konkurrent til titlen “Ældste pub ved floden”. Så vidt jeg har kunne læse mig til, må det dog være Town of Ramsgate, der løber med æren, mens The Prospect of Whitby til gengæld ligger på stedet for en af de ældste dokumenterede public houses ved floden – mens selve bygningen og historien er lidt mindre autentisk. Prospect of Whitby er den mest turist-besøgte af de tre, men stadig ganske hyggelig og ligeledes med en pæn gårdhave ud til floden.

Når man har nydt udsigten og stemningen kombineret med et par pints god øl og måske lidt mad, kan man nemt komme tilbage til midtbyen med bus 100 til Tower Gateway station. Det tager højest ca. 20 minutter, lidt mindre om aftenen hvor trafikken ikke er nær så tæt. Man kan også gå til Wapping tog-stationen, også på Wapping High St., med forbindelse nordpå til bl.a. Highbury, Shoreditch og Whitechapel eller sydpå til Rotherhithe, Canda Water og Clapham. Endelig kan man, hvis man er der tilstrækkelig tidligt på dagen, følge Themsen længere mod øst ad “Thames Path”, hvor man efter nogle kilometer når Gordon Ramsay’s restuarant The Narrow.

Du kan se hele gåturen på kortet herunder. Få det op på fuld skærm med klik på ikonet i øverste højre hjørne, ellers kan det være svært at se for vinduet med fikspunkter.

2 tanker om “En East End walk & pub crawl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.