De engelske kanaløer, Channel Islands, beliggende, som de er, i en bugt ud for den franske kyst med Bretagne mod syd og Normandiet mod øst, bliver ofte glemt af de ellers meget Englandsglade danske rejsende. Det er en skam, for kanaløerne er faktisk garanti for en ret speciel oplevelse. Ikke kun på grund af deres forholdsvis milde klima og den skønne natur, men også på grund af øernes historie, kultur og ret unikke styreform og tilknytning til det engelske monarki.

Hovedøen blandt Kanaløerne er Jersey, som størrelsesmæssigt er en fjerdedel af Bornholm men med tre gange så mange indbyggere, ca. 100.000. Omkring en tredjedel af disse bor i øens hovedstad, St. Helier, mens resten er spredt ud på øens mange hyggelige landsbyer.

Liberation Square i centrum af St. Helier
Liberation Square i centrum af St. Helier

Hovedstaden St. Helier er en ret speciel by, som både er øens primære havn og centrum for både kulturliv, administration og underholdning. Den er også hjemsted for en række internationale finansvirksomheder, som har valgt Jersey grundet øens ganske fordelagtige virksomheds- og skattevilkår. Man kan derfor se moderne og nybyggede glaskolosser, ejet af firmaer som storbanken HSBC og revisionsfirmaet PwC, side om side med mere klassiske engelsk-franske beboelsesejendomme og hoteller. Selve havnen har en ret så stor marina, men da tidevandet er ganske massivt på de kanter – helt op til 11 meter, når det er højest(!) – er hele havnen nærmest barrikaderet inde bag massive og meget høje betonmoler. Set i sammenhæng med den meget blandede bygningsmasse i byen, betyder det, at St. Helier ikke har den kønneste fremtoning, når den fx. iagttages fra en ankommende færge eller fra Elizabeth Castle på sin ø ud for havneindsejlningen. Når det er sagt, så har byen dog sine hyggelige gader og parker, og man kan også få nogle helt uovertrufne spiseoplevelser. Byen huser også øens nationalmuseum og skibsfartsmuseum, som begge er et besøg værd.

Udsigt over Royal Square, St. Helier
Udsigt over Royal Square, St. Helier

Selv om man ofte taler om “Kanaløerne” som en samlet øgruppe, så er hver af de fire hovedøer, Jersey, Guernsey, Alderney og Sark, faktisk hver for sig selvstyrende, med deres eget parlament og statsleder (typisk en Chief Minister). Det er således også en udbredt misforståelse, at St. Helier er kanaløernes hovedstad – men den er altså kun hovedstad for Jersey. Statsoverhovedet for alle øerne er dog den til enhver tid siddende engelske monark. Det er således kun på ganske få områder, at de er underlagt det engelske parlament i Westminster. Mest unik er, i politisk forstand, den mindste af hovedøerne, Sark, som med sine lidt over 300 indbyggere indtil for nylig blev betragtet som Europas sidste feudalstat. Overhovedet var ikke en valgt minister, men Seigneuren af Sark, en titel som siden middelalderen er gået i arv og hvis indehaver har haft øen Sark som sit eget personlige len med direkte reference til den engelske monark. Reglerne er dog blevet ændret i de senere år, så Seigneurens rolle i dag i højere grad er ceremoniel, om end titlen stadig går i arv, og indehaveren af titlen typisk nyder stor respekt på øen og er dens leder både formelt og uformelt.

Besat af tyskerne

Et andet særkende ved de engelske kanaløer er, at de var det eneste britiske territorium, der blev besat af tyskerne under 2. verdenskrig. Faktisk var øerne under tysk overherredømme i næsten fem år, i det tyskerne ankom i slutningen af juni 1940 og først forlod øerne i maj 1945, flere dage efter, at de tyske tropper på kontinentet havde kastet håndklædet i ringen. Det skyldtes, at de allierede simpelthen “sprang øerne over”, da de invaderede Normandiet, ud fra en betragtning om, at de ville være for svære at indtage og ikke var af særlig strategisk betydning. Øboerne, og deres besættere, havde derfor særligt i slutningen af 1944 og de første måneder af 1945 meget trange kår, da alle deres forsyningslinjer til kontinentet var kappet over, og der heller ikke ankom mad eller hospitalsudstyr fra England. Der er derfor stadig den dag i dag folk på kanaløerne, som føler sig svigtet af de allierede, både for at lade dem besætte uden kamp, og for at springe dem over, da befrielsen kom til resten af Europa.

Indgangen til Jersey War Tunnels
Indgangen til Jersey War Tunnels

Særligt på Jersey er der i dag mange steder, der giver vidnesbyrd om den tyske besættelse, særligt de markante Marine Peilstand tårne ved kysten, som har vist sig nærmest umulige at ødelægge. Midt på øen ligger også Jersey War Tunnels, øens primære museum om besættelsestiden, som er bygget inde i et tunnelsystem, der oprindeligt blev udgravet af tyskerne som en beskyttet kaserne og felthospital. Det er absolut et besøg værd, og det giver et rigtig godt indblik i øboernes selvforståelse og historie.

Jersey: Borge, strande og lækker mad

Den bedste måde at se Jersey på, er at leje en bil og så køre rundt. Den offentlige transport på øen egner sig ikke til rundture, da stort set alle busruter starter i St. Helier og så kører nogenlunde direkte ud til deres endestation. Der er altså ingen tværgående busser eller cirkelruter, bortset fra nogle af de deciderede turistbusser, som tilbyder guidede ture.

Klipperne syd for Grosnez-ruinen
Klipperne syd for Grosnez-ruinen

Et must-see på Jersey er nordvest-spidsen af øen, hvor den oldgamle Grosnez-borgruin ligger med udsigt mod nord til både Guernsey og Sark. Det er et skønt naturområde og udsigten er fantastisk. I gåafstand fra Grosnez, en lille km mod syd langs klipperne, ligger den tyske bunker Batteri Moltke med et af de fornævnte tyskertårne, Marine Peilstand 3, og få hundrede meter inde i landet ligger Jerseys hestevæddeløbsbane.

Mont Orgueil over fiskerlejet Gorey
Mont Orgueil over fiskerlejet Gorey

På den modsatte side af øen, ca. midt på østkysten, tårner den imponerende borg Mont Orgueil over det hyggelige lille fiskerleje Gorey. Det er et af øens mest populære turistmål, men det er også det hele værd. På en god dag kan man se Normandiets kyst og under alle omstændigheder er udsigten fra toppen af borgen ud over havnen og op og ned langs kysten fænomenal.

Tip: Vil du både se Elizabeth Castle, Mont Orgueil og de to store museer i St. Helier, så køb et Jersey Heritage Pass (2018-pris: £32,45) og få adgang til alle fire for prisen for tre.

Øen har også nogle dejlige strande, hvoraf de kendteste og lettest tilgængelige er stranden i St. Aubin-bugten, som forbinder St. Helier med nabobyen St. Aubin, og dens mere eksklusive nabo i bugten længere mod vest, St. Brelade. Der er imidlertid også mange små skjulte strande neden for klipperne rundt omkring på øen, og helt i nord – tæt på Grosnez – ligger den lille by Greve de Lecq inde mellem klipperne og byder på en dejlig skærmet, om end ikke så stor, strand. Her kan man få et lækkert fiskemåltid på hotellet og gourmet-pubben Prince of Wales med udsigt over bølgerne.

Stranden i Greve de Lecq - set fra Prince of Wales
Stranden i Greve de Lecq – set fra Prince of Wales

Og apropos mad, så spiser man generelt godt på øen. Både kød og skaldyr er helt i top, og i St. Helier er Restaurant Bohemia kåret til Det Forenede Kongeriges 11de bedste restaurant – lige som den har én af de eftertragtede Michelin-stjerner.

Sark: En tur tilbage til fortiden 

Man kan sagtens få 3-4 dage til at gå på Jersey, men hvis man har muligheden for det, bør man også tage en sejltur ud til øen Sark. Sark ligger lidt nord for Jersey – og noget tættere på Guernsey. Fra St. Helier kan man tage med færgeselskabet Manches Îles Express 3-4 gange om ugen – sejltiden er ca. 1½ time hver vej, og færgen sejler retur fra Sark senere på dagen. Tidspunktet afhænger af tidevandet, og man kan risikere kun at have 2½ time på øen, men man kan også være heldig at have det meste af en dag.

Udsigt fra La Coupee til Guernsey, Herm og Brecqhou
Udsigt fra La Coupee på Sark til Guernsey, Herm og Brecqhou

Et besøg på Sark er som at komme tilbage i tiden. De eneste motorkøretøjer på øen er dens traktorer, og transport på øen fremgår typisk med hestevogn, på cykel – eller på gåben. Der er utroligt frodigt og fredfyldt, og øen har mange smukke bugter, klipper og haver. Den eneste egentlige by på øen, passende døbt The Village, kan nås fra “havnen” i en lille busagtig vogn trukket af en traktor. Stigningen fra havnen er ret stejl, så med mindre man er i virkelig god form og har masser af tid, er de par pund, det koster, godt givet ud. Man bliver sat af i The Village, hvor der som regel står op til flere hestevogne og venter. De kan lejes til at køre en rundt på standardrundture af et par timers varighed, eller man kan hyre dem til at køre lige præcis derhen, hvor man gerne vil. Det er også muligt at gå rundt på øen, men dens størrelse til trods, tager det alligevel noget længere tid at komme rundt, end man forestiller sig, med dens kuperede terræn, snoede stier og mange bugter.

Bymidten i The Village
Bymidten i The Village

Øen har en håndful hoteller og Bed and Breakfasts. Det førende hotel på Sark er nok Stocks Hotel, som både tilbyder gourmetophold og andre aktiviteter, en swimmingpool og som er beliggende i en ejendom, der kan dateres helt tilbage til 1500-tallet. Se flere billeder fra Sark herunder, og læs så om den særlige valuta, man bruger på øerne og om transport og indlogering på Jersey.

Valuta

Fem-pund sedler fra hhv. Jersey og Guernsey
Fem-pund sedler fra hhv. Jersey og Guernsey

En særlig ting ved Jersey og Guernsey er, at de har hver deres egne nationale pengesedler, men ikke deres egen valuta. De er således i fuld valutaunion med England, og et engelsk pund kan veksles en-til-en med et Jersey eller et Guernsey-pund. På øerne kan man ligeledes bruge alle tre slags, men husk at veksle de “lokale” sedler, inden du forlader øerne igen. For selvom man kan bruges engelske pund på Kanaløerne, så kan man som udgangspunkt ikke bruge Jersey og Guernsey-pund i England. De kan selvfølgelig veksles i banker og vekselbureauer rundt omkring, men igen er det ikke sikkert, at alle tager imod disse sedler, da de jo altså har et væsentligt mindre anvendelsesområde end de almindelige engelske pund.

Transport og hotel på Jersey

Det er forholdsvis nemt at komme til Kanaløerne, særligt Jersey, selvom der ikke er nogle direkte fly fra Danmark. Den bedste løsning er at flyve til London Gatwick, og derfra tage en af de ca. 10 daglige afgange med enten EasyJet eller British Airways. Flyvetiden fra Gatwick ligger på lige omkring en time, og er ganske køn. På en god dag får man både en lækker udsigt over Isle of Wight og man flyver også lidt øst om både Alderney, Guernsey og Sark, så få dig en vinduesplads, og hav kameraet klar. Vil man hellere direkte til Guernsey, er der enkelte daglige afgange fra Gatwick og Stanstead med det lokale flyselskab Aurigny Airlines.

Når man først er ankommet til Jersey Airport, koster en taxa små £15-20 – man kan også tage en bus. Køretiden er på mellem 15 og 30 minutter afhængigt af trafikken, som kan være slem, da vejene på øen generelt er meget smalle.

Vil man gerne bo trendy og centralt, skal man bo på The Royal Yacht lige ved marinaen, med alle de smarte restauranter og bymuseet som naboer og i gåafstand til alt. Hotellet har flere barer og restauranter og en meget lækker morgenmadsbuffet. Det er her, de unge, de smukke, de rige osv. bor, men på trods af det, er hotellet bestemt ikke uoverkommeligt rent prismæssigt.

I udkanten af byen, med havudsigt og ud til den strand, der strækker sig flere kilometer mod vest ud til St. Aubin, ligger Grand Jersey Hotel and Spa, et flot og stort strandhotel og et af øens ældste. Det har en mere klassisk stil end Royal Yacht og appellerer nok til et lidt mere modent publikum. Det er også populært til festlige begivenheder som bryllupper og fødselsdage. Der er udsigt til Elizabeth Castle og St. Aubin-bugten, og centrum af St. Helier kan nås på 15 minutter til fods. Det ligger også lige over for den lille amfibie-bus, der transporterer besøgende ud til Elizabeth Castle, når der ikke er tilstrækkelig lavvandet til, at man kan gå derud. Andre hoteller på Jersey kan findes på booking.com.

Spørgsmål?

Hvis du har nogle spørgsmål til Jersey, Sark eller de øvrige kanaløer, er du meget velkommen til at stille dem her. Webmaster på anglofil.dk har selv besøgt øerne, og deler meget gerne ud af sine oplevelser.