Anglofil.dk er en lille blog for danskere som elsker England. Manden bag bloggen hedder Thomas, og han har siden teenage-årene i 1990erne haft en helt særlig forkærlighed for vores nabo på den anden side af Nordsøen. 

Siden består primært af artikler om rejser, kultur og, i mindre grad, politik. Alle er velkomne til at kommentere og bidrage med egne gode tips, og skulle der være nogen, som kunne tænke sig at skrive en artikel til anglofil.dk, så kan vi nok også finde ud af det. Skriv i så fald gerne til webmaster@anglofil.dk.

Reklamer og markedsføring

Der er på anglofil.dk indsat partnerlinks (også kendt som affiliate links) på nogle sider. Ved klik på og køb via disse kan ejeren af anglofil.dk modtage en mindre kommission for transaktionen. Disse links bliver dog først indsat efter en artikel er skrevet og har ingen indflydelse på det redaktionelle indhold. Forfatteren til den enkelte artikel står således 100% inde for beskrivelser og anmeldelser af hoteller, attraktioner mv.