Selveste Hercule Poirot – det vil sige den engelske skuespiller David Suchet – har i disse måneder enorm succes i rollen som den skrappe Lady Bracknell i en nyopsætning af Oscar Wildes The Importance of Being Earnest. Forestillingen er i øjeblikket på for-turné i en række engelske byer, før den i slutningen af juni indtager Londons West End, hvor den spiller indtil efteråret. Anglofil.dk tog i maj 2015 til Great Malvern for at se en af forestillingerne.
The Importance of Being Earnest er et af de mest opførte og mest citerede af alle engelske teaterstykker. Kun Shakespeares Hamlet skulle være mere populært.
To lose one parent may be regarded as a misfortune; to lose both looks like carelessness.
– Lady Bracknell
Stykket, som på dansk flere gange er opført under titlen Bunbury, handler om de to ungkarle, John og Algernon, som hver for sig har opfundet fiktive personager for at slippe for kedelige forpligtelser i dagligdagen. John har opfundet en lillebror ved navn Earnest, som han bruger til at slippe rollen som ansvarlig herremand og formynder for en ung pige, for i stedet at tage til byen og leve livet. Bymennesket Algernon har tilsvarende opfundet en syg og handicappet ven, Bunbury, som han i tide og utide er nødt til at rejse på landet for at tage sig af – for eksempel, når hans skrappe tante, Lady Bracknell, inviterer til middag.
Smid en præst, en husholderske, en snobbet datter og en fjollet og naiv myndling ind i billedet, og man har opskriften på en fremragende forviklingsfarce af høj klasse.
Gwendolen, it is a terrible thing for a man to find out suddenly that all his life he has been speaking nothing but the truth. Can you forgive me?
– John Worthing
Instruktøren Adrian Noble, som tidligere har stået i spidsen for Royal Shakespeare Company, har i denne opsætning virkelig fået det bedste ud af både stykket og skuespillerne. Opsætningen er holdt meget klassisk, uden forsøg på at genfortolke og sætte det ind i en moderne kontekst. Dog er tempoet lidt højere end i de traditionelle udgaver; skuespillerne venter altså ikke på at publikums latter lægger sig efter hver eneste af de mange, mange fantastiske punchlines. Det gør stykket mere dynamisk og måske også en smule mere appellerende til et yngre publikum.
Skuespillerne var generelt fremragende, men særligt tre af dem brændte igennem, da jeg havde fornøjelsen af at se stykket i Great Malvern den 30. maj 2015. Selveste David Suchet (kendt for sine mange år i rollen som Agatha Christies mesterdetektiv Hercule Poirot) var fantastisk i rollen som Lady Bracknell – hans ansigtsmimik var ganske enkelt genial, og kunne ses og fornemmes helt ned i den bagerste ende af salen. Philip Cumbus ekselerede i rollen som levemanden Algernon, for hvem selv det at rejse sig fra sofaen virker unødigt anstrengende. Mest fremragende var dog unge Imogen Doel i rollen som den fjollede myndling, Cecily Cardew.
De engelske anmeldere har allerede rost opførelsen til skyerne, og flere har erklæret, at dette er den bedste opførelse af The Importance of Being Earnest nogensinde. Selv har jeg kun set enkelte opførelser i Danmark, og kun denne ene i England, men jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Teater bliver ikke meget bedre end det her.
Stykket er i øjebliket på turné i en række engelske byer, bl.a. Cambridge, Southampton, Bath, Newcastle og altså Great Malvern. Fra den 24. juni til 7. november indtager forestillingen så det flotte, gamle Vaudeville Theatre i London, lige i starten af Strand, et par hundrede meter fra Trafalgar Square. Mere engelsk kan det næsten ikke blive, og herfra skal lyde en klar opfordring til at tage over at se det. Læs mere om stykket og køb billetter her.
Efterskrift
The Importance of Being Earnest fra 1895 markerede højdepunktet i Oscar Wildes karriere, men var samtidig begyndelsen til enden på hans liv. Kort efter premieren blev Wildes homoseksualitet afsløret for offentligheden, og The Importance of Being Earnest blev trods stor succes taget af plakaten efter kun 86 forestillinger. Wilde selv måtte to år i fængsel, og levede efterfølgende de sidste år af sit liv i Paris, hvor han døde den 30. november 1900 af meningitis.